Vi er ved at afslutte et renoveringsprojekt af en lejlighed på Nørrebro, og har under projektet lavet denne murstensvæg. Den har givet stuen et helt nyt udtryk, og lejligheden fremstår mere rå med et personligt twist. Tidligere var væggen en alm. spartlet hvid væg, lidt kedelig i sit udtryk og hvor vinduerne blendede ind. Formålet med renoveringen har været at give lejligheden nyt liv og dette blev bla. opnået med denne rå murstensvæg.

Projektet tog ca. 4 dage for to mand at fjerne puds, slibe murstene rene for tjære og afvaskning. Herefter var der kanterne mod loft og vægge som skulle have ny puds og spartel på. Der blev brugt en del tid på finpudsningen.

Drømmer du selv om en murstensvæg i dit hjem, så læs med her! Jeg har på bedste vis lavet en DIY-guide til jer, ud fra det som håndværkerne gjorde. Jeg vil altid råde at spørge professionelle om hjælp/rådgivning før du kaster dig ud i dette projekt. Jeg er er ikke håndværksmæssigt uddannet, men rådgiver ud fra egne erfaringer.

Først skal du finde ud af om der er mursten inde bag den væg som du ønsker at påbegynde dit projekt. Dette finder du bla. ud af ved at se om facaden er af mursten, eller ved at prøve dig frem. I dette projekt var facaden pudset op, men bygningen er fra 1700 tallet, så vi var så godt som 100 % sikre på at der måtte være mursten under. Vi startede dog med at banke et lille diskret hul i et hjørne for at se om der var mursten, og det var der.

Herefter er det så bare at gå i gang med at banke pudset ned, og fjerne gips hvis der er dette også. Hvis du ønsker et mere råt udtryk som kunden her, kan du vælge at lade væggen stå som den er, rengøre den og give primer. Eller du kan vælge at fjerne den gamle mørtel og pudse op på ny for et mere ensartede udtryk. Begge dele syntes jeg personligt er super flot. Det er en meget individuel sag hvad man har af præferencer indfor murstensvægge, og der er ikke andet for end at prøve sig frem efter hvilket udtryk man ønsker.

 

Redskaber – det skal du bruge:

  • Afdækningsplast, afdækningspap og malertape – dæk godt af da det sviner og støver helt vildt.
  • Hammer og mejsel til at fjerne puds og evt. gips med.
  • Beskyttelsesbriller, handsker og støvmaske!
  • Hård skurebørste eller stål børste bruges sammen med citron eller eddike syre til at fjeren puds rester
  • Forankringsgrunder
  • Mørtel – hvis du skal lave kanter
  • Cement – hvis du ønsker at pudse huller i muren op eller kanter skal rettes op

 

 Sådan gør du – trin for trin:

  • Dæk godt af, det støver utrolig meget1
  • Bank (evt. gips) pudsen af 1-2 steder for at dobbelttjekke at der faktisk er mursten bag. Kan du lide udseendet af disse, kan du fortsætte til næste trin.
  • Begynd at bank pudsen af – gør det en anelse forsigtigt så du ikke banker sten af eller laver ridser.
  • Rens stenene med eddikesyre eller citronsyre så rester fra mørtlen fjernes helt.
  • Når væggen er helt tør skal  væggen have en omgang primer for at lukke overfladen. Det er meget vigtigt at dette er en klar primer, da du ellers vil kunne se farven af den primer du bruger.

 

Rigtig god fornøjelse!

 

DIY murstensvæg

 

2016-01-26 17.27.50

DIY Murstensvæg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
2016-01-26 17.29.06

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DIY Murstensvæg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DIY murstensvæg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DIY Murstensvæg_rustik_rå